{"id":2692,"date":"2023-12-18T16:56:50","date_gmt":"2023-12-18T15:56:50","guid":{"rendered":"https:\/\/folkemusikarkivet.dk\/?page_id=2692"},"modified":"2023-12-21T17:05:57","modified_gmt":"2023-12-21T16:05:57","slug":"artikler-03-niels-joergensen","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/folkemusikarkivet.dk\/?page_id=2692","title":{"rendered":"Artikler 03 Niels J\u00f8rgensen"},"content":{"rendered":"\n
\n
<\/div>\n\n\n\n
\n

Spillemanden Niels J\u00f8rgensen<\/h2>\n\n\n\n
\n
\"\"<\/a><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n


L\u00e6s artiklen herunder<\/h2>\n\n\n\n

I 1950erne samledes en lang r\u00e6kke af gamle spillem\u00e6nd p\u00e5 museet i Rebild. Under ledelser af Evald Thomsen, Sk\u00f8rping, gav de koncerter og spillede op til dans. Gennemsnitsalderen i dette spillemandsorkester l\u00e5 vel mellem 70 og 80 \u00e5r, og mange af dem havde igennem et langt liv leveret musik til alle former for fester og gilder. De havde spillet den brugsmusik, der nu engang h\u00f8rte til p\u00e5 deres egn, og havde vel ogs\u00e5 fors\u00f8gt at f\u00f8lge med tidens str\u00f8mninger. <\/p>\n\n\n\n

Efterh\u00e5nden gled spillemandsmusikken mere og mere i baggrunden, til fordel for mere moderne musik, og vel ogs\u00e5 anden instrumentering. Violinen blev lagt p\u00e5 hylden, og for en hel del af dem f\u00f8rst fundet frem igen, da Hjemstavns- og Spillemandsmuseet blev oprettet i 1951, og der blev et hjemsted for den traditionelle musik. Deres instrumenter var violinen, samt en varieret sammens\u00e6tning af bl\u00e6seinstrumenter, tr\u00e6 og messing (klarinet, fl\u00f8jte, trompet, basun m.v.). Flere af spillem\u00e6ndene havde haft deres glansperiode i tiden omkring 1. verdenskrig. Det er navne som Chresten S\u00f8g\u00e5rd, Chresten Degn, Kejser, Justensen, Trads o.s.v. Alle har de haft stor betydning for den traditionelle spillemandsmusiks overlevelse, og de muligheder de gav for, at de efterf\u00f8lgende generationer kunne l\u00e6re og videref\u00f8re musikken. <\/p>\n\n\n\n

En af disse spillem\u00e6nd hed Niels J\u00f8rgensen, og han var fra Suldrup og levede 1883-1970. Et velkendt medlem af Himmerlandsorkesteret i 50erne, og en af Evald Thomsens allern\u00e6rmeste spillemandskollegaer. <\/p>\n\n\n\n

Det nuv\u00e6rende spillemandslaug spiller stadigv\u00e6k flere af de melodier, Niels J\u00f8rgensen overleverede, bl.a. en polka og ottemandsdans. Hermed et lille portr\u00e6t af en af de gamle himmerlandsspillem\u00e6nd. Det bygger hovedsagelig p\u00e5 en avisartikel fra 1857, hvor Niels J\u00f8rgensen fort\u00e6ller om sin tid som musiker. Det suppleres med enkelte tilf\u00f8jelser fra Evald Thomsen, bragt i Musikalsk Folkekultur i 1988.<\/p>\n\n\n\n

I 1957 er Niels J\u00f8rgensen 74 \u00e5r og kan se tilbage p\u00e5 godt og vel 60 \u00e5r med musikken som trofast f\u00f8lgesvend. Han havde spillet p\u00e5 den samme violin i 50 \u00e5r, og kommet rundt i Himmerland, Han Herred og Vendsyssel. Han mente selv, at den musikalske sans var medf\u00f8dt. Niels J\u00f8rgensen blev f\u00f8dt i Borup mellem L\u00f8gst\u00f8r og Nibe. Den f\u00f8rste violin fik han som 13-\u00e5rig, den kostede 6 kr. Derefter tog han undervisning hos Frederik Olsen i Lille Aistrup og hos Niels Knudsen i Nibe.<\/p>\n\n\n\n

Allerede inden konfirmationen spillede Niels til bal sammen med et orkester. Begivenheden huskede han ogs\u00e5, det var til Lars Peder Christensens bryllup i St. Aistrup. Sidenhen spillede han b\u00e5de til s\u00f8lvbryllup og guldbryllup for det samme par. Niels J\u00f8rgensen kom med i orkester i Nibe og senere et i Ejdrup. Han har spillet til flere tusind baller og festligheder. <\/p>\n\n\n\n

Niels J\u00f8rgensen fort\u00e6ller selv: \u201dI 1910 blev jeg gift, og vi fik en landejendom i Frendstrup. Den havde vi 38 \u00e5r, og i al den tid spillede jeg l\u00f8rdag og s\u00f8ndag og somme tider et par gange midt i ugen. Ved juletid spillede vi gerne 15-16 aftener i tr\u00e6k, eller n\u00e6tter. For i gamle dage sluttede ballerne ikke lige efter midnat, sj\u00e6ldent f\u00f8r den lyse morgen. Jeg husker, at jeg engang i en p\u00e5ske begyndte at spille p\u00e5skel\u00f8rdag og fortsatte til tredie p\u00e5skedag, og indimellem fik vi ikke ret megen s\u00f8vn. Men selv for tre dages spil fik jeg dengang kun seks kroner. S\u00e5 var det bedre at spille til bryllup. Det gav ikke alene flere penge, men ogs\u00e5 god mad”.<\/p>\n\n\n\n

Niels J\u00f8rgensen fort\u00e6ller, at han var n\u00f8dt til at f\u00f8lge med tiden med den moderne musik. De unge br\u00f8d sig efterh\u00e5nden ikke s\u00e5 meget om de gamle melodier. I nogle \u00e5r spillede han ogs\u00e5 til folkedans. Niels J\u00f8rgensen syntes, at folk i gamle dage forstod at feste p\u00e5 en hel anden m\u00e5de end i dag (1956). Det var sk\u00f8nnere at se p\u00e5 de gamle danse end de moderne. Som spillem\u00e6nd levede vi mere med i festen med den gamle musik, og kom selv i godt hum\u00f8r. Det skal der helst v\u00e6re i en spillemand, ellers blev folk hurtigt kede af musikken.<\/p>\n\n\n\n

Evald Thomsen fort\u00e6ller om Niels J\u00f8rgensen, \u201dHan var en af de f\u00e5 gamle spillem\u00e6nd, der kunne skabe en stemning i salen med sin violin. Han var vel nok den spillemand jeg l\u00e6rte mest af\u201d<\/p>\n\n\n\n

Videre beretter Thomsen, at Niels J\u00f8rgensen og Jens Jensen fra Vegger var nogle de mest brugte spillem\u00e6nd p\u00e5 denne egn. De h\u00e5ndterede foruden fiol ogs\u00e5 kornet og ventilbasun. S\u00e5 kunne de bruges om morgenen til v\u00e6kning, og om aftenen til fester. I Nibe spillede disse to spillem\u00e6nd i mange \u00e5r ved karrusellen. Det var s\u00e5dan en hjemmelavet karrusel, som blev trukket af nogle unge mennesker, mod at de selv fik gratis ture. Niels J\u00f8rgensen og Jens Jensen sad s\u00e5 og bl\u00e6ste kendte melodier som underholdning. De fik 8 kr. for hele dagen. En s\u00e5dan markedsfest varede 3 dage, s\u00e5 de m\u00e5tte overnatte.<\/p>\n\n\n\n

Et af de orkestre, Niels J\u00f8rgensen var med i, bestod af Magnus Gatten, Oplev (violin og horn), Kr. Wollesen, Volsted (trompet), Jens Christiansen, Suldrup (ogs\u00e5 horn) og s\u00e5 Niels J\u00f8rgensen p\u00e5 violin. Et tidligere medlem af Rebildspillemandslaug, nu afd\u00f8de post og harmonikaspillemand Harald Nielsen, spillede som ung sammen med Niels J\u00f8rgensen. Harald tjente p\u00e5 Veggerbyegnen, og l\u00e6rte Niels J\u00f8rgensen at kende. I denne periode spillede post Harald to radet harmonika, og spillede til flere fester sammen med Niels J\u00f8rgensen, og fik p\u00e5 denne m\u00e5de l\u00e6rt det gamle repertoire.<\/p>\n\n\n\n

Kilder:<\/p>\n\n\n\n

\u00c5lborg Stiftstidende 1957<\/p>\n\n\n\n

Musikalsk Folkekultur 1988<\/p>\n\n\n\n

Spillemandsmuseets arkiv.
<\/p>\n\n\n\n


Lyt til Niels J\u00f8rgensens ottemandsdans spillet af rebildspillem\u00e6nd.<\/em><\/p>\n\n\n\n