Spillemanden Niels Jørgensen

Læs artiklen herunder

I 1950erne samledes en lang række af gamle spillemænd på museet i Rebild. Under ledelser af Evald Thomsen, Skørping, gav de koncerter og spillede op til dans. Gennemsnitsalderen i dette spillemandsorkester lå vel mellem 70 og 80 år, og mange af dem havde igennem et langt liv leveret musik til alle former for fester og gilder. De havde spillet den brugsmusik, der nu engang hørte til på deres egn, og havde vel også forsøgt at følge med tidens strømninger. 

Efterhånden gled spillemandsmusikken mere og mere i baggrunden, til fordel for mere moderne musik, og vel også anden instrumentering. Violinen blev lagt på hylden, og for en hel del af dem først fundet frem igen, da Hjemstavns- og Spillemandsmuseet blev oprettet i 1951, og der blev et hjemsted for den traditionelle musik. Deres instrumenter var violinen, samt en varieret sammensætning af blæseinstrumenter, træ og messing (klarinet, fløjte, trompet, basun m.v.). Flere af spillemændene havde haft deres glansperiode i tiden omkring 1. verdenskrig. Det er navne som Chresten Søgård, Chresten Degn, Kejser, Justensen, Trads o.s.v. Alle har de haft stor betydning for den traditionelle spillemandsmusiks overlevelse, og de muligheder de gav for, at de efterfølgende generationer kunne lære og videreføre musikken. 

En af disse spillemænd hed Niels Jørgensen, og han var fra Suldrup og levede 1883-1970. Et velkendt medlem af Himmerlandsorkesteret i 50erne, og en af Evald Thomsens allernærmeste spillemandskollegaer. 

Det nuværende spillemandslaug spiller stadigvæk flere af de melodier, Niels Jørgensen overleverede, bl.a. en polka og ottemandsdans. Hermed et lille portræt af en af de gamle himmerlandsspillemænd. Det bygger hovedsagelig på en avisartikel fra 1857, hvor Niels Jørgensen fortæller om sin tid som musiker. Det suppleres med enkelte tilføjelser fra Evald Thomsen, bragt i Musikalsk Folkekultur i 1988.

I 1957 er Niels Jørgensen 74 år og kan se tilbage på godt og vel 60 år med musikken som trofast følgesvend. Han havde spillet på den samme violin i 50 år, og kommet rundt i Himmerland, Han Herred og Vendsyssel. Han mente selv, at den musikalske sans var medfødt. Niels Jørgensen blev født i Borup mellem Løgstør og Nibe. Den første violin fik han som 13-årig, den kostede 6 kr. Derefter tog han undervisning hos Frederik Olsen i Lille Aistrup og hos Niels Knudsen i Nibe.

Allerede inden konfirmationen spillede Niels til bal sammen med et orkester. Begivenheden huskede han også, det var til Lars Peder Christensens bryllup i St. Aistrup. Sidenhen spillede han både til sølvbryllup og guldbryllup for det samme par. Niels Jørgensen kom med i orkester i Nibe og senere et i Ejdrup. Han har spillet til flere tusind baller og festligheder. 

Niels Jørgensen fortæller selv: ”I 1910 blev jeg gift, og vi fik en landejendom i Frendstrup. Den havde vi 38 år, og i al den tid spillede jeg lørdag og søndag og somme tider et par gange midt i ugen. Ved juletid spillede vi gerne 15-16 aftener i træk, eller nætter. For i gamle dage sluttede ballerne ikke lige efter midnat, sjældent før den lyse morgen. Jeg husker, at jeg engang i en påske begyndte at spille påskelørdag og fortsatte til tredie påskedag, og indimellem fik vi ikke ret megen søvn. Men selv for tre dages spil fik jeg dengang kun seks kroner. Så var det bedre at spille til bryllup. Det gav ikke alene flere penge, men også god mad”.

Niels Jørgensen fortæller, at han var nødt til at følge med tiden med den moderne musik. De unge brød sig efterhånden ikke så meget om de gamle melodier. I nogle år spillede han også til folkedans. Niels Jørgensen syntes, at folk i gamle dage forstod at feste på en hel anden måde end i dag (1956). Det var skønnere at se på de gamle danse end de moderne. Som spillemænd levede vi mere med i festen med den gamle musik, og kom selv i godt humør. Det skal der helst være i en spillemand, ellers blev folk hurtigt kede af musikken.

Evald Thomsen fortæller om Niels Jørgensen, ”Han var en af de få gamle spillemænd, der kunne skabe en stemning i salen med sin violin. Han var vel nok den spillemand jeg lærte mest af”

Videre beretter Thomsen, at Niels Jørgensen og Jens Jensen fra Vegger var nogle de mest brugte spillemænd på denne egn. De håndterede foruden fiol også kornet og ventilbasun. Så kunne de bruges om morgenen til vækning, og om aftenen til fester. I Nibe spillede disse to spillemænd i mange år ved karrusellen. Det var sådan en hjemmelavet karrusel, som blev trukket af nogle unge mennesker, mod at de selv fik gratis ture. Niels Jørgensen og Jens Jensen sad så og blæste kendte melodier som underholdning. De fik 8 kr. for hele dagen. En sådan markedsfest varede 3 dage, så de måtte overnatte.

Et af de orkestre, Niels Jørgensen var med i, bestod af Magnus Gatten, Oplev (violin og horn), Kr. Wollesen, Volsted (trompet), Jens Christiansen, Suldrup (også horn) og så Niels Jørgensen på violin. Et tidligere medlem af Rebildspillemandslaug, nu afdøde post og harmonikaspillemand Harald Nielsen, spillede som ung sammen med Niels Jørgensen. Harald tjente på Veggerbyegnen, og lærte Niels Jørgensen at kende. I denne periode spillede post Harald to radet harmonika, og spillede til flere fester sammen med Niels Jørgensen, og fik på denne måde lært det gamle repertoire.

Kilder:

Ålborg Stiftstidende 1957

Musikalsk Folkekultur 1988

Spillemandsmuseets arkiv.

Lyt til Niels Jørgensens ottemandsdans spillet af rebildspillemænd.

Ældre foto med spillemanden Niels Jørgensen i midten. Til højre er det Niels Brøndum fra Fræer. Den unge mand til venstre har vi desværre ingen navn på.