I starten af 1970erne fik Rebild Spillemandslaug en række nye medlemmer. Museet havde taget initiativ til nogle offentlige sammenspilsaftener for alle interesserede, under ledelse af Børge Knudsen, Skørping. Der mødte rigtig mange, både rutinerede og mindre rutinerede, og det udviklede sig til et større orkester, der fik mange sjove og frugtbare timer med den himmerlandske folkemusik. Et af resultaterne af dette initiativ blev oprettelsen af Spillemandsmuseets Musikskole. Flere af de spillemænd der mødte op, var garvede og rutinerede balmusikere, der efter nogle års pause godt ville i gang med musikken igen. En af dem der deltog i disse sammenspilsaftener, var Anthon Jørgensen fra Gudumlund. Anthon havde tidligere spillet meget til baller og fester, og kendte både det gamle og lidt nyere repertoire. Han gled hurtigt ind i spillemandslauget og blev medlem af en af grupperne. Nu oplevede han igen en periode med meget musik, dels sammen med Rebildspillemændene, men også til private fester og begivenheder, ligesom han blev fast spillemand for flere folkedanserforeninger. Anthon Jørgensen blev født i Nørre Kongerslev i 1917, og har til museets arkiv berettet om sin opvækst, musikudøvelse og traditioner i hjemsognet. Herb ringes uddrag af, hvad Anthon fortalte.

Barndomshjemmet i Nr. Kongerslev var en gård på ca. 60 td. land, den havde navnet Prilgården. En gammel slægtsgård igennem flere generationer. Anthons far Jørgen Jørgensen overtog den i 1912. På gården var der karle og piger, og en hjordreng. Derudover måtte de fire børn, der voksede op på gården hjælpe til med arbejdet. Nr. Kongerslev sogn var et udpræget landsogn, med mange gårde og ejendomme. Selve landsbyen lå samlet omkring kirken, skolen og forsamlingshuset. I 1916 boede der 716 mennesker i sognet. I byen fandtes også flere håndværkere og handlende.

Der var meget samvær og musik på Prilgården, her mødtes unge fra landsbyen og ofte dukkede der omvandrende musikanter og andre vejfarende op, og de blev altid budt velkommen. Anthon Jørgensens far Jørn Jørgensen, farbroderen Jens Jørgensen og bedstefaderen Poul Jørgensen spillede alle harmonika. Anthons moder Katrine Jørgensen spillede klaver. Der var andre i Nr. Kongerslev der kunne spille, og om vinteren samledes de ofte på Prilgården, hvor de så spillede sammen og lærte melodier af hinanden. Der kom bl.a. en murer ved navn Marinus Lassen, en der hed Søren Bach og en ældre gårdmand ved navn Laurids Jørgensen. Han spillede mest sekundviolin. Nogen gange kom der en omvandrende harmonikaspiller, Niels Bach. Han boede i København, men var barnefødt i Sdr. Kongerslev. Når han besøgte egnen, kom han på ganske bestemte gårde, bla. Kongstedlund, hvor han spillede for Prinsesse Dagmar. Ved besøg på Prilgården, sov han ude i kostalden. Anthon Jørgensen huskede en lille vals som Bach spillede. Instrumentet han spillede på var en harmonika med to optrækkere. Der var en strop på den ene optrækker, og i den holdt han harmonikaen. Der kom dog også andre omvandrende folk, bl.a. nogle gøglere. De levede for det meste af kaffe. En af dem hed Lot, og han hjalp nogle gange Jørn Jørgensen med at lave hegn til dyrene.

Anthon lærer at spille
Anthon mente, at han var omkring 12 år, da han begyndte at spille. En karl på gården kunne spille violin, og Anthon lånte farbroderens instrument, og så fik han de første lektioner. Det blev dog først rigtig til noget, da han kom til at gå til undervisning hos regimentsmusiker Fritz Hansen i Ålborg. Ret hurtigt kommer han til at spille ude, og i nogle år havde de et lille orkester med Anni Hansen på klaver og Per Leth på harmonika og så Anthon på violinen. Anthon Jørgensen har også spillet en del sammen med harmonikaspilleren Pauli Wulf. Anthon husker fra sine drengeår at musikken til eksamensbal, maskebal, juletræ o.l. blev leveret af byens bager Marius Christensen og smeden Gunner Vinther. Senere overtog Anthon og Pauli Wulf disse arrangementer. De spillede f.eks. Vals, firkantet sløjfe og den toppede høne. Ballerne holdtes i forsamlingshuset, men enkelte gange foregik det også i storstuen på Prilgården. Anthon kan huske, at de i nogle år lavede ”liegstow” i Nr. Kongerslev forsamlingshus. De varen 3-4 stykker der stod for arrangementet. Det foregik på den måde, at de gik rundt og tegnede de unge, som så kunne melde sig til ballet. Aftenen startede med fælles kaffebord, indtil ca.  kl. 22, derefter dansedes der til kl. 01. Der blev også sunget efter forsamlingshusets sangbøger. Musikken her kunne godt være udefra, f.eks. Børge Knudsen (Skørping) — Richard Jakobsen (St.-Brøndum) m.fl. Disse arrangementer foregik omkring 1938. Anthon Jørgensen husker at han sammen med Pauli Wulf spillede til brugsforeningens årlige generalforsamling. Det var en af de aftener, hvor også de ældre kom i byen. Instrumenteringen var violin og toradet harmonika. Her kunne godt deltage 150 mennesker til sådan en generalforsamling. Repertoiret bestod af bl.a. tango, foxtrot og alle de gamle, firkantet sløjfe, trekant og polka sekstur. Af andre fester der blev holdt i forsamlingshuset, kunne der være tale om dilettant, fastelavnsbal, familiefester o.l.

Traditioner i Nr. Kongerslev
Fastelavnen hørte som så mange andre steder i Himmerland til en af årstidens største fester. Om fastelavnen i Nr. Kongerslev beretter Anthon Jørgensen: De red jo gennem galgen først og så ud til gårdene bagefter. Kongen og Prinsen var pyntet med flotte hatte. En kusine til Anthons far var ferm til at lave hatte og pynte dem. Galgen var på størrelse med et fodboldmål, og der hang en 3-4 ringe deri. Så kom rytterne i galop og skulle tage ringen. Det foregik med en pind eller et ”penneskaft”. Når ringen blev taget, spillede musikken en touch på instrumenterne. Så red de rundt til alle gårdene og husene. Musikken, det var hornblæsere, sad i en vogn i spidsen af optoget. Når de kom ind i en gård, spillede musikken, og der blev råbt hurra. Så gav gårdmanden dem gerne en skilling, en cigar og et glas vin. Et år husker Anthon tydeligt, at da varder 52 ryttere med i optoget. Et år blev karlen, der tjente hos Anthons far, konge, og så skulle alle rytterne ind til chokolade. Børnene som rendte bagefter, kunne så få lov til at holde ved hestene. Børnene havde deres eget optog, også nogle gange til hest. De sang ”I alle de riger og lande”, og flere steder fik de serveret kaffe. Der var også en klovn med i optoget. Han var i en klovnedragt med en spids hat. Til udstyret hørte også en gammeldags rød sparebøsse til pengene de raslede ind. Så ville han også prøve at ride igennem galgen, og kom også op på en hest. Da han var kommet godt i gang, de skulle et stykke tilbage for at få en god ”rendgang”, så begyndte det jo at skralde i den her sparebøsse han bar. Så blev hesten bange. Den satte lige gennem en hønsegård, igennem hegnet og det hele og lige ind i et træ. Klovnen kom til at hænge oppe i træet, og det var jo vældig morsomt, for tilskuerne at se på. Om aftenen holdt de unge bal i forsamlingshuset, og de ældrekom ofte op for at se dem danse. Det var ungdomsforeningen i Nr. Kongerslev, der stod for arrangementet. Rytterne skulle tegne sig til ringridningen, og betalte et beløb herfor. Præmien til kongen var 25 kr. og prinsen fik 15 kr.

Andre traditioner, der blev fortalt om i hjemmet, hørte til tiden omkring jul. Det er efter Anthon Jørgensens far Jørgen Jørgensen, der kunne huske at omkring nytårstid, da kom der som regel altid en ”stjernemand” til gården. Det var en der gik rundt og samlede penge ind. Han havde en stjerne med lys i hånden, som han drejede rundt. Der var også billeder på den. Han sang ”De hellige tre konger”, Der blev ikke afholdt markeder i Nr. Kongerslev, men til ”Pæremarked” i Gudumholm, det skulle de altid. Sådan blev markedet i Gudumholm omtalt, fordi der var så mange boder, hvor der blev solgt æbler og pærer.