Brødrene Trads, med bl.a. optagelser fra 1959.
En række af de optagelser musikarkivar Thorkild Knudsen foretog for Dansk Folkemindesamling i 1959, findes i dag som kopier i Folkemusikarkivet. De ældre optagelser er så senere suppleret med nyere optagelser fra Spillemandsmuseet 19821987. 1 2004 udgav Folkemusikcenteret i Hogager disse optagelser i form af eksempelbånd, beregnet for udlån. Her i 2025 er de nu tilgængelige på Folkemusikarkivets hjemmeside.
På denne CD høres spillemandsmusik fra 1959 med brødrene Trads, og samtaler med Emanuel Rasmussen, Thorkild Knudsen, Emil Blicher. De fem brødre var: Kristian Trads, (1889-1962), Ladelund, træhandel, landmand (kornet, viol, fløjte, cello), Niels Trads (1893-1968), Haverslev, landmand, post (viol, trompet, cello), Jens Trads (1896-1977), Ladelund, landmand, (basun, viol), Alfred Trads (1898-1963), København, maler (viol, piccolofløjte, cello), Otto Trads (1904-1989), Haverslev, lillebilvognmand (viol, althorn). Brødrene Trads voksede op med spillemandsmusik, deres far Jens Nielsen Trads (1859-1915) var musiker, og de kom alle til at fungere som lokale spillemænd og spillede til bal i deres unge år, enten sammen med faderen, hinanden eller andre spillemænd. De ældste var med faderen ude at spille fra de var store drenge. Kun Otto nåede ikke at spille med faderen. Da faderen døde og brødrene efterhånden blev gift, blev det småt med spilleriet, indtil Evald Thomsen samlede Himmerlandsorkestret i starten af 1950’erne, hvor de atter kom med.
Otto Trads fortæller i sine erindringer: “Min ældste bror Kristian var ham der havde lært mest. Violin 1. og 2. stemme, sekund, tværfløjte, trompet og så kunne han lave 2. stemme selv uden noder. Det samme kunne han også lave på trompet, men han gik også på musikskole i Hobro ved en tysker, der hed Ramm. Han måtte med ud at spille til bal, da han var IO år, det blev den bedste af os. Min næstældste bror, Niels, spillede violin, cello og trompet. Så kom der Jens, det var violin og basun, han har spillet sammen med Evald Thomsen. Alfred spillede violin, piccolofløjte og cello”. Otto spillede mest violin, men har også spillet på althorn til sølvbryllup og gulvbryllup – morgenmusik kan høres på numrene 19-23. Otto Trads fik stor betydning for videreførelsen af den himmerlandske spillemandsmusik.
På denne CD er de ældste brødre Kristian (violin, kornet) og Jens Trads (basun) de gennemgående personer. Musikken er optaget da Kristian og Jens var oppe i årene, hhv. 60 og 59 år. De er ikke på toppen af deres musikerkarriere. Men man kan høre deres hensigt med musikken. Musikken er udtryk for meget god musikalitet, og kan bestemt give inspiration til blæsere indenfor folkemusikken.
Jens Nielsen Trads (1859 -1915)
De fem Trads-brødre var ud af en musikalsk familie, der også omfattede tre søstre. Om faren og moren fortæller den yngste søn Otto Trads i sine erindringer 1980:
“Mine forældre Andrea (1861-1926) og Jens Nielsen Trads (1859-1915) er begge født i Haverslev sogn. Da de blev gift købte og drev de en gård, der hed Ny Overvad. Min far var desuden musiker og spillemand. Hvor han har lært det, ved jeg ikke bestemt, men det må have været en dygtig spillemand, han har lært ved, efter så nodestærk han var, og jeg regner med det er der, han har de særprægede melodier fra. Min far spillede til liegstouw og bal fra han var 16 til han blev 56.
Min far havde elever engang eller to om ugen hele året. Når der var gået et års tid samlede han dem om sommeren, så var der sammenspil ude i haven. De kunne få undervisning i violin, fløjte, kornet og basun. Nogle af de, der lærte at spille violin, lærte at spille sekund og andenviolin. Jeg kan ikke huske, at han lærte mere end én at spille klarinet, han skulle helst kunne improvisere ind imellem. Instrumenterne skaffede han til eleverne fra Tyskland. Violinstemmen og kornetstemmen købte han gerne, ellers lavede han selv stemmer til resten af hans elever. Der var ikke råd til at købe stemmer til alle dengang.
Min far kaldte de også spil-Trads, det var jo violinen, men han brugte også trompeten ved visse lejligheder som bryllup og udflugter. Han havde været hornblæser som soldat. I vores hjem var der to rødbrune heste, de måtte gøre turen med spillemændene, når de var langt henne og spille, men de kunne selv finde hjem henad morgenstunden, det passerede spillemændene faldt i søvn, der havde jo ikke været mangel på våde varer i nattens løb.”