Musik og dansetraditioner på Nibeegnen
Spredte erindringer fra 1944 til 1948
Af Per Salling, Roskilde
Læs artiklen herunder
Per Salling er født i Nibe i 1930, søn af dyrlæge Alfred Salling. I 1949 rejste Per Salling til København, for at uddanne sig til ingeniør. Siden har han arbejdet og boet på Sjælland. Gik på efterløn i 1993.
I den ovennævnte periode spillede jeg lejlighedsvis ved juletræsfester og familiefester. De fleste gange foregik det i Vokslev forsamlingshus, 3 km syd for Nibe. Mine læremestre var mine 2 medspillere, gårdejer Chr. Hyldahl, Vokslev og smed Jens Frederiksen, der på dette tidspunkt var i deres bedste alder. Orkesteret bestod af: Chr. Hyldahl, violin og basun — Jens Frederiksen, harmonika og trompet og Per Salling, klaver. De to førstnævnte spillede altid melodistemmen, jeg selv skiftede mellem at spille melodistemme og ”slå efter”, dvs. lave et passende harmoni-akkompagnement.
Lad os som eksempel tage en typisk juletræsfest. Efter man havde gået omkring det store tændte juletræ i midten af salen og sunget nogle julesange, begyndte juleballet. Det startede altid som børnebal med danse som Lotte gik, Fingerpolka, Skomagerstykket. Det særegne ved disse er jo, at der er en bestemt melodi, til hvilken disse danse danses. Til samme kategori hørte også Den toppede høne, der gik på melodien: ”Længe nok har jeg bondepige været”, Den adskilte sig fra andre danse ved, at den blev danset af 3 personer, f.eks. 2 piger og 1 dreng. Nævnes skal også Ritch-Ratch. Endvidere Vupti-Gine, som på dette tidspunkt var temmelig populær, om den danses mere, ved jeg ikke. Der blev også i denne afdeling spillet en del fynske polkaer. Udtrykket rheinlænderpolka blev sjældent brugt, og udtrykket Fynbo aldrig. Den første gang jeg hørte om fynbo som dans var for nylig i Lirum Larum (Roskilde). De fynske polkaer udgjorde en hovedbestanddel af vort repertoire. Dem skal jeg vende tilbage til. Efter et par timer var der en længere pause. Musikken var inde at få kaffe hos Jens, der udover at være smed også var vært i forsamlingshuset, hvortil der hørte en slags tjenestebolig.
Efter pausen fortsatte ballet for de unge og voksne. Musikken var en passende blanding af gammeldags og ”moderne” (dvs. populære schlagere). De sidste danse var dog altid gammeldanse. På dette tidspunkt kom de ældre deltagere, hvoraf de mandlige gerne havde siddet og spillet kort hele aftenen, og de kvindelige havde siddet og snakket, nemlig ud på gulvet.
Efterhånden som tiden skred frem, blev musikken varmet op på mere end en måde. Vi var nemlig placeret ved den gloende kakkelovn. Men også rent musikalsk fik vi mere og mere tawét, og på et vist tidspunkt skiftede Christian og Jens over fra violin og harmonika, som de hidtil havde spillet på, til basunen og trompeten. Jens havde godt nok det handicap, at han havde kunstige tænder i overmunden, og han måtte først klistre disse fast med et specialpræparat, før han kunne blæse på trompet. Rent fysisk var det naturligvis mere anstrengende at spille disse blæseinstrumenter, og de blev derfor ikke anvendt så lang tid ad gangen, men til gengæld opnåede vi med denne instrumentering nogle højdepunkter musikalsk, f.eks. når trompeten fyldte hele rummet med f.eks. tonerne af sidste del af vores yndlingsstykke, fynsk polka i f-dur (og b-dur). På dette tidspunkt begyndte Christian, som en slags dirigent, at improvisere eller rettere variere musikken indenfor de rammer, som rytme og dansen tillod.
Desværre husker jeg kun lidt af disse ofte overraskende indfald og indskud. Men tilbage til dansemusikken.
Fynske polkaer: Den fynske polka blev danset på en lidt anden måde end i Lirum Larum. De fremadgående chassetrin og gangtrin blev foretaget med noget der ligner normal dansefatning, men herrens venstre og damens højre arm var løs. Og mere vigtigt: man vendte ikke rundt ved de tilbagegående chassetrin og gangtrin, men dansede simpelt hen baglæns med samme fatning.
Per Salling nævner nogle af de fynske polkaer de spillede, bl.a. Ålborg polka og Hej, bette mand. Til sidstnævnte sang man til 1. strofe: ”Hej bette mand, ska, vi byt hat, din er bulet og min er glat”, Som en variation blandedes melodierne en gang imellem. Polkaen, ”Vi har ingen øl og ingen penge” blev også spillet, ligesom ”Annen polka hørte med til repertoiret. Per Salling fortsætter:
Af og til spillede vi også ”Den ormstukne”, hvortil man sang: ”Ah, a hår så ond i mi mav, det hår a hat, i fjowten daw”. Jeg kender eksempler på, at der kunne dukke nye melodier frem, hvortil der dansedes fynsk polka. Det gælder den svenske Kiviks polka, som herhjemme vist nok først blev spillet af Bror Kalle, og schlageren Olga Polka fra ca. 1948.
Polka sekstur: Der er livsglæde og humør i denne melodi fra Himmerland. Her improviseredes eller rettere varieredes på følgende måde: efter at melodien var spillet igennem 2-3 gange, spilledes i stedet for 2.strofe følgende melodier eller brudstykker af disse: Tornerose var et vakkert barn, Så går vi rundt om en enebærbusk, Der er lys i lygten, Sov dukke Lise, Hønsefødder og gulerødder.
Svensk maskerade: Her improviseredes endnu mere. Efter at melodien var spillet nogle gange, droppedes den fuldstændigt, og i stedet spilledes følgende, der blev opdelt i dansens march-, vals-og hopsarytme: Dengang jeg drog afsted, Vil du, Herlig en sommernat (march)+ Nu lider dagen (vals og hopsa). Denne dans var især populær blandt de ældre, og den blev gerne spillet sidst på aftenen.
Trekanter: På egnen var disse sine steder meget spillede. Vi spillede den nu ikke så tit. De blev som regelefterfulgt af en hopsa.
Valse: Valsen var en yndet dans, men mest værdsat af øvede dansere, der foretrak at danse den ”avet om”, og små trin i en gyngende rytme. Musikken var engang blandingsgods. F.eks. Münsters vals og en hel række, der ofte blev spillet sammen i potpourri, f.eks.: Se nu danser bedstefar, Husker du i høst, Det var en lørdag aften, Valsen fra den glade enke, Den er fin med kompasset, Sejle op ad åen, Jeg kommer lige fra Svendborg af, Annemari, Daysy Bell, Vi vil ha, gammel Carlsbergøl, Dansen den går, Gyldenlakken, Hils fra mig derhjemme, Calle Schewens vals, Manden skulle ud efter øl, Den lille Ole med paraplyen, Lørdagsvalsen, Ved landsbyens gadekær, Skamlingsbanken, Katinka, Kuk Kuk valsen osv.
Schottish: Denne dans hørte til børnedanseskolens repertoire. Den startede med skråt fremadgående chasse og spark med hop, idet man holdt sin partner i hænderne med krydsede arme. Den havde intet med Lirum Larums udgave at gøre. I øvrigt var den ikke meget spillet.
Mazurka: var ikke meget spillet. Ofte sang man til de indledende strofer: ”Jen ting er vis, jen ting er vis, når man har drukket øl, så ska, man tis”. Firkantet sløjfe og galop: Denne flotte og humørfyldte dans havde vi også på repertoiret, men den blev danset mest ved f.eks. bryllupper og lignende familiefester. Galoppen ”Forgangen nat” blev gerne spillet som sidste dans.
I 1979 fejrede Per Salling 25 års jubilæum hos Birch & Krogboe. Ved denne lejlighed spillede “Rejseorkestret” fra Roskilde med Per Salling som pianist.